Cool Kuala Lumpur

Malaysia & KL var super…jetlag er overstået, maven er i orden igen og rapporten er afleveret. Har man nogle lækre produkter eller teknologier der kan benyttes i forbindelse med olieudvinding fra "marginal felter" (/EOR) så skal man overveje at kikke lidt på hvad der sker dernede. Regeringen har netop offentliggjort en række nye udviklingsinitiativer og har annonceret forventede investeringer inden for området på små 25 milliarder USD i de kommende år...og da de mangler kompetencerne og teknologierne lokalt så er der desuden planlagt en række skattelempelser for at tiltrække udenlandske firmaer der kan hjælpe dem.

De potentielle forretningsmuligheder kan jo i sig selv være en god anledning til at lægge vejen forbi, men derudover er stedet helt cool. Der er mange forskellige kulturer samlet på samme sted, maden er super, folk er venlige og imødekommende og så kan man kommunikere med alle (stort set) på engelsk.

De to sjoveste og mest grænseoverskridende oplevelser var et "banana leaf" måltid på en "meget" lokal restaurant og et natligt "GreenBox Karaoke" projektmøde. Kuala Lumpur og de to nævnte "oplevelses-steder" i særdeleshed får mine varmeste anbefalinger (:

Stotslået velkomst til Malaysia

18 timers transport er længe, 31 grader i november er meget og en luftfugtighed på den forkerte side af 90 er i overkanten, men sikke da en velkomst til Kuala Lumpur.

Vi brugte lørdag på at komme til os selv, spiste en forrygende bøf på Coliseum Cafe - a colonial eating house - og gjorde en brav indsats for at holde os vågne til sent. Søndag blev brugt på et par faglige indslag, det mest memorable var Nikolajs snak om logistikproblemerne med at sælge is på gaden i Vestafrika, fremstillet på maskiner fra Kina, distribueret på specialfremstillede cykler fra Taiwan og med al sourcing håndteret fra Malaysia.

Herefter blev det tid til sightseeing og mere mad: sydindisk ristaffel serveret på bananblad og indtaget med fingrene. Fingerlickin' good. Vi var forbi Independence Square, The Royal Palace, National Mosque, Batu caves og selvfølgelig Petronas Towers inden vi vendte tilbage til hotellet, en kinesisk gaderestaurant og gruppearbejde.

Mandag markerede starten på den praktiske del af det internationale konsulentprojekt og vi begav os ud for at besøge sponsorvirksomhederne. Fiberail havde brugt 5 uger på at finde et dansk flag som var på display i receptionen og vores kontaktperson Shareen havde fået printet velkomstbannere. Rørende, ik'?

Håber I stortrives hjemme - KL er fantastisk og luftfugtigheden skal jeg nok vænne mig til.

Sidste dag

Så er det sidste dag i San Francisco. Det har været en hård, men spændende og lærerig tur. Virksomheden var glad for vores foreløbige arbejde, hvilket jo er ret vigtigt :-)

Når man kører rundt i Silicon Valley forstår man lige pludselig meget bedre hvorfor man ofte hører at virksomhederne er startet i en garage - der er jo næsten ikke andet end garager herovre ! Men jeg tvivler nu på at det er derfor de er så succesfulde. Glæder mig til at høre hvad Invest in DK har at sige om den sag.

... og husk: "If it wasn't for the last minute, nothing would get done!"

Jack London

Søndag er afslapningsdag, og det betyder, at vi blev sat i en minibus med retning nordpå til Sonoma, et vindistrikt nord for San Franscisco, hvor man også finder forfatteren Jack Londons hus inde midt i en skov.

Det første man bliver mødt af, når man træder ud af bussen er tre skilte, der tydeligt viser, at man ikke længere i Kansas...

Det var småkoldt og meget fugtigt, så det var ikke overraskende, at klapperslangerne var svære at finde.




Og af en eller anden grund, viste mountain lions sig ikke - som ikke er det samme som en los - det er en såkaldt bobcat.














Til gengæld var der masse af giftig eg, hvilket i praksis betyder, at man nok ikke skal besørge sin nødtørft i naturen uden at se sig godt for...
















Der blev fjollet og grint på vej til huset, der også fungerer som museum.

















Men pludselig dukkede den frygte nordamerikanske blå-elefant op ud af det blå - den der også er skyld i, at barken mangler mange steder på træerne.

Heldigvis for os, var den ufarlig og vi nåede sikkert op til Jack Londons hus.

Ham Ramus

Under de rette betingelser (=dæmpet belysning, rigeligt rødvin, stadig trykkende jetlag,..) så er ham Rasmus jo alligevel en neger dreng!

BeniHana

Blev inviteret ud af vores sponsor-virksomhed og spise på en meget speciel japansk restaurantkæde - BeniHana http://www.benihana.com/ - hvor kokken laver den ønskede mad på en kogeplade ved bordet.

Udover et underholdende gemyt er der også tale om mad af god kvalitet til en rimelig pengepung. Særligt for børn er kokken underholdende, hvilket naturligvis var et stort element for Anders og Rasmus.

Anders og Hanne var så fyldte med oplevelser efter restaurantsbesøget, at de sov hele vejen hjem til San Franscisco.

Vi savner jer