Sidder i flyet på vej mod København. Et enkelt kig rundt i kabinen viser at godt halvdelen af rejseselskabet fra DTU Business enten sidder og reflekterer meget dybt over de sidste tre døgns indtryk, eller også er de i en tilstand af koma. Jeg hælder mest til den sidste forklaring.
Koma - ikke på grund af fredagens middag, for den forløb ganske roligt. Men koma på grund af den intensitet og passion emnerne bliver afleveret med.
Det kræver refleksion og fordøjelse at forholde sig til de emner der tages op i løbet af kurset. Nye værktøjer præsenteres i en rasende hastighed. Videns deling, Best practise overførsel, marketing af HiTech produkter.
Og en gang imellem så sker der et indre paradigmeskift - Det vil sige at ens verdensbilledet forandres … Som da Martin Pattera afleverede budskabet: Kunden ikke ønsker en 1280 Watt boremaskine med et 0,2" bor … han ønsker et 0,2" hul!
Jeg blev i det øjeblik ramt af diamantkuglen. Og af en indre uro! Er alt det som jeg laver til daglig nyttesløst? Glemmer jeg at se på hvorfor mine kunder bruger mine ydelser? Hvilken værdi har det for brugeren at websitets bokse har runde hjørner - ud over at jeg tror at det er mere lækkert at se på?
Hvilken værdi har det for brugeren at mine sportsresultater opdateres 3 sekunder hurtigere end mine konkurenters?
Disse spørgsmål kan besvares. Men det er et nyt verdensbillede der skal til for at besvare dem. En mulig tilgangvinkel ligger i ODI (Outcome-Driven Innovation) som netop adresserer spørgsmålet … Hvad er det som slutbrugeren ønsker? Hvad er hans behov? Hvordan vurderer han de forskellige fordele som netop mit produkt har i forhold til hans behovstilfredsstillelse?
Det giver endnu flere spørgsmål som for eksempel: Hvorfor fokuserer på kunden og ikke på hvad konkurrenterne laver? (Svar: det er for så vidt irrelevant! Med mindre konkurrenterne laver det samme - til en lavere pris.)
Når alle disse lovprisninger er givet så er der stadig den lille nagende usikkerhed på om ODI er det ideelle innovations framework.
Hvor er der plads til den innovation der forandrer verden? Hvor er der plads til legen? Til eksperimentet der går galt? Til at træde ved siden af og måske finde de vise sten? Hvor er der plads til alkymisten, til software-nørden der arbejder på noget komplet irrelevant … bare fordi det er fedt. Pointen er … hvor er der plads til den innovation der ikke baseres på kundens/brugerens behov … Men er baseret på ordene: "Fordi jeg/vi KAN"?
Det er noget af en mundfuld. Og endnu engang bliver jeg udfordret på min verdensopfattelse. Men det er vel også formålet med en studietur til Sophia Antipolis. At give os de nye input der udfordrer vores måde at tænke på. Udfordrer vores måde at gøre tingene på. Forandrer os til at kunne se tingene fra mange flere vinkler.
Og med de ord. Tak til DTU Business Staff for et fantastisk arrangement. Tak til Rasmus og Allan for hyggeligt samvær og relevante indspark. Og sidst men ikke mindst: TAK til MMT Hold 12 for modspil, medspil, nye indsigter, … Og for at være de gode hold kammerater i er!
No comments:
Post a Comment